Anerkendelse

At blive set og anerkendt for det arbejde, vi som forening gør, kan ikke beskrives. Vi er ydmyge og stolte på samme tid. Stolte fordi den indsats, vi har leveret som en forening, er blevet set og fundet værdifuld. Vi ved, at det vi gør, har en stor betydning, men når omverdenen spejler, bekræfter og fejrer det sammen med os, skaber det en enorm energi og glæde omkring vores arbejde.

Det arbejde, vi udfører, er kun muligt takket være en stærk bestyrelse og et fantastisk team af undervisere og mentorer. Deres dedikation, kreativitet og passion spiller en uundværlig rolle i alt, hvad vi gør. Samtidig er vi dybt afhængige af de midler, vi modtager fra fonde, private bidrag og vores støtter. Uden disse ressourcer ville vi ikke være i stand til at fortsætte med at skabe gratis aktiviteter og støtte til de unge, som har brug for det.

Vi har været heldige at modtage flere priser og anerkendelser for vores indsats, hvilket er en stor motivation til at fortsætte vores arbejde. Anerkendelserne kommer ikke kun fra organisationer og fonde, men også fra mennesker, der kender til vores arbejde med de unge og musikken. Disse ord og priser er en påmindelse om, at vores indsats gør en forskel, og det giver os styrken til at blive ved.

Donationer

At skabe muligheder for de unge kræver ressourcer, og derfor er vi dybt afhængige af donationer, fondsbevillinger og støtte fra private og offentlige partnere. Hver eneste støttebeløb gør en forskel, og hjælper os med at fortsætte vores arbejde med at tilbyde gratis rap camps og masterclasses, hvor unge mennesker kan udfolde deres potentiale gennem musikken. Vi er taknemmelige for enhver støtte, stor som lille, og det betyder alverden for os, når vi ser, hvordan bidrag er med til at ændre unges liv til det bedre.

Hvis du vil donere, så læs mere her: Link til https://detstartermedmusikken.dk/index.php/donation/

FAKTA:
#DetStarterMedMusikken‘ har indtil nu haft over 250 unge på gratis musikworkshops, herunder 13 Rap Camps og 3 Master Classes, med deltagere i alderen 12-28 år. Omkring 70% af deltagerne lever på kanten af samfundet, ca. 70% har en eller flere diagnoser, 35-40% er ordblinde eller har haft en dårlig skolegang, 25-30% selvmedicinerer med rusmidler, og 15-20% befinder sig i periferien af eller er tilknyttet negativt ladede miljøer.

Foreningen gennemfører sit arbejde takket være generøse donationer og støtte fra fonde, som gør det muligt at tilbyde disse aktiviteter gratis for de unge.