I forgårs, den 26. maj, og allerede igen den 2. juni, er der åbent hus for Rap Camp!
Sidste gang var vi i Ungdomsklubben i Nuuk – denne gang går turen til Paamiut.
Til den 2. juni har vi samlet et stærkt hold af professionelle artister og undervisere, der står klar til at arbejde sammen med unge deltagere og hjælpe dem med at finde deres stemme.
🔥 De grønlandske undervisere:
Andachan: Rapper, sanger og producer med styr på hele processen – fra idé til færdig sang. Han hjælper dig med både lyrik, flow og lyd.
FiNNi: En stærk og personlig artist med en unik stemme og et ærligt udtryk. FiNNi arbejder med at gøre dine tekster levende og hjælpe dig med at stå stærkt i dit eget udtryk – både i studiet og på scenen.
🔥 Det faste hold bag projektet:
Manuela Reith Rasmussen & Bigg Kaka: Projektleder og musikalsk leder – sammen skaber de rammen for ALLATTARL! og står på gulvet med jer gennem hele forløbet.
Iris Poparic: Erfaren rapcoach og performer, der arbejder med tekst, udtryk, bevægelse og performance.
🔥 Det praktiske i Paamiut:
👉 Åbent Hus – kom og mød os!
📅 Dato: 2. juni
⏰ Tid: Kl. 16:00 – 21:00
📍 Adresse: Taqqissuut – Katersortarfik
✔️ Forplejning: Vi sørger for mad til alle deltagere hver dag
✔️ Målgruppe: Unge 12–28 år, der har lyst til musik, rap og fællesskab
✔️ Pris: Det er 100% GRATIS at deltage
✔️ Afslutning: Vi slutter af med en koncert den 6. juni i Paamiut Timersortarfiat – Paamiut Hallen, hvor du optræder sammen med underviserne og de andre deltagere 🔥
Stay tuned 🎶💪
Qujanarsuaq – En kæmpe tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere.
