Tak til Lemvigh-Müller Fonden

Det Starter Med Musikken har modtaget en bevilling fra Lemvigh-Müller Fonden til etablering af en frivilligkoordinatorfunktion.

Vi er meget taknemmelige for fondens opbakning til vores arbejde med at udvikle og styrke de frivillige fællesskaber omkring foreningen.

Frivillige spiller en afgørende rolle i vores Rap Camps, workshops og øvrige aktiviteter. Med bevillingen får vi mulighed for at skabe en mere struktureret indsats omkring rekruttering, onboarding og fastholdelse af frivillige, så endnu flere børn og unge kan møde engagerede voksne og rollemodeller i trygge og kreative fællesskaber.

En frivilligkoordinator skal samtidig være med til at udvikle vores unge frivillige og skabe gode rammer for, at tidligere deltagere kan vokse ind i nye roller med ansvar og medindflydelse.

Vi vil gerne rette en stor tak til Lemvigh-Müller Fonden for tilliden til vores arbejde og for at være med til at investere i stærke fællesskaber for børn og unge.