CSR er ikke kun sponsorater – det er også tid, kompetencer og engagement!
Hos Det Starter Med Musikken er vi dybt afhængige af samarbejder med virksomheder, der vælger at bidrage med deres faglighed.
En af dem er Sass IT v/ Patrick Sass, som har stillet sin tid og ekspertise til rådighed og hjulpet os med at opbygge vores IT-setup med alt fra mails og struktur til sikkerhed og GDPR
Det er en indsats, der sjældent er synlig udefra, men som er helt afgørende for, at vi kan drive en organisation ansvarligt og professionelt.
Når man modtager donationer som fx Microsoft-licenser, kræver det også, at der er nogen, der kan omsætte det til et velfungerende system i praksis.
Og det er præcis den forskel, Sass IT har gjort for os.
Som Patrick fra Sass IT siger:
“Det falder mig helt naturligt at hjælpe, hvor jeg kan. Så efter en samtale med Manuela kunne jeg ikke andet end sige ‘STORT JA’ til at hjælpe NGO’en Det Starter Med Musikken.”
Den tilgang og det engagement betyder mere, end man lige ser – og det er ikke noget, vi tager for givet.
Samtidig er det et samarbejde, der bygger på gensidig respekt. Vi ved, at vi ikke bare kan “ringe og få det fikset”, og netop den respekt er med til at skabe et stærkt og bæredygtigt samarbejde.
Det er CSR, når det virker i praksis
En stor tak til Sass IT for opbakningen og for at gøre en reel forskel bag kulisserne
