Vellykket workshop på Ishøj Gymnasium

Ugen er ved at gå på hæld, og vi har afsluttet vores musikworkshop i Ishøj. Vi er benovet over den indsats, dybde og refleksivitet, der har været blandt de unge mennesker på Ishøj Gymnasium.

Det er altid dejligt at mærke, at vi gør et indtryk i de unge menneskers liv. Det er samtidig fantastisk at opleve talent, gå-på-mod og modenhed blandt nogle unge mennesker, der i dagens Danmark er centrum for en del polemik og debat. Vores erfaring og viden viser os gang på gang, at det ofte ikke er noget iboende i mennesket, der styrer dets adfærd, men lige så meget de rammer, som de har at udfolde sig indenfor. Der er en pædagogisk tradition for at problemer ikke skal ses i det enkelte barn, men omgivelser og læringsmiljø er lige så meget er determinerende for et barns udvikling. Det er sig et lille eller stort menneske.For hvis der er noget, som vi har oplevet på Ishøj Gymnasium, så er det, at hverken hudfarve eller indkomst motiverede de unge til at give den gas på workshoppen. Deltagerne blev motiveret af vores rammer og krav til dem, samt af de sociale relationer og det fællesskab, som de blev den del af. Nogle gange skal der ikke mere til end at flytte perspektivet fra objektet til det rum, der skal danne præmis for det. Vi stiller jo heller ikke en sofa i en tom stue og får følelsen af ​​et hjem.

Tak til alle de unge mennesker, der sammen skabte et ”hjem” i denne uge og fyldte med musik, sidstnævnte og kærlighed. Tak til Filuka, Ellie Jokar, Yepha, Ataf, Carina, Joseph, Mashti Mads og Manuela for deres indsats i workshoppen.

Vi takker Augustinusfonden for deres støtte til afholdelse af denne musikworkshop.

.